Bevidsthedsdeling

 

Bevidsthedsdeling - Hjertedeling

 

En stor og vigtig del af formidlingen her, er det vi kalder bevidsthedsdeling. Enten ved fysisk berøring eller ved at fokusere opmærksomheden indad. 

Det vil sige, at vi kommunikerer uden ord i en indre dialog. 

I virkeligheden en ubeskrivelig tilstand og deling, som jeg alligevel vil forsøge at sætte ord på. Ord, som kun kan pege på en mulighed og ikke på nogen måde kan beskrive dybden i delingen.

 

Det er en kommunikation som kan være meget direkte, fordi den ikke skal gennem sindets filter. Vi søger at kommunikere bag personlige historier, masker, og roller direkte fra bevidsthed til bevidsthed, fra hjerte til hjerte. 

 

I den åbne, direkte kontakt kan der meget præcist overføres beskeder og tilstande i en indre sansning, som er svær at beskrive. 

I et splitsekund kan hele verdner videregives og opfattes.

Det kan også beskrives som, at jeg stiller min bevidsthedstilstand åben og synlig for dig, og kalder dig med. 

Viser dig mit perspektiv, min oplevelse af verden og af at være hengivet ind i midten af det guddommelige.

Som du så får mulighed for at erfare og synke ind i. 

 

Hvis hjertet er åbent, kan der fra den vågnes dybe bevidsthedstilstand og oplevelse af de indre planer overføres til den andens bevidsthed. 

Det er en invitation ind i et indre univers. 

En tilstand hvor vi kan udveksle de dybeste ting.

Den dagligdags opfattelse af grænser og adskillelse som de fleste mennesker lever i ophører, og vi synker i en lyksalig oplevelse af at være Et. Nogle gange kraftfuldt og rystende, andre gange blidt og silkeblødt. 

 

Det kan kræve tilvænning og tillid at indgå i den nære kontakt. Mange gange erfarer du måske blot en behagelig og afslappet tilstand, eller måske “ingenting”. Under det kan der være samtale sjæl til sjæl. 

 

Og så efterhånden vil erfaringerne blive klarere og du drages med dybere. Kaldes og synges ind i den indre, strålende verden, som din sjæl kender ganske vel, og som nu mere og mere åbenbares for dig i en vågen tilstand. 

Kommunikationen løftes til at runge igennem alle tider og alle steder på én gang. Som at blive gennemstrømmet af hele universet.

Ind i en åben, sød, kraftfuld og frisættende tilstand. Ind i oplevelsen af at være et levende væsen i en levende verden - et hjertevæsen i en verden af kraft, lys og kærlighed. 

 

Det er alt det, og uendelig meget mere du kan opleve under bevidsthedsdeling, hjertedeling.

I det ydre stille...på indersiden kan de dybeste og største erfaringer deles. 

 

Foto: Bevidsthedsdeling med Mester Tempeldal

 

Share on Facebook
Please reload

Følg Sita Yoga Tempeldal

  • Facebook - White Circle

​© 2016 by Sita Yoga  Tempeldal. Proudly created with Wix.com